Site Overlay

Tid til nydelse – Følg med i mit otium
Jeg har aldrig brudt mig om at præsentere mig selv, men nu når jeg har valgt at lave en blog, særligt om mine madoplevelser, må jeg hellere præsentere mig selv på bedste Lars-Larsen-maner:

Goddag, jeg hedder Anders Skamlebæk, og jeg har nogle oplevelser, jeg gerne vil dele med dig.

Ja, jeg synes selv, det var en meget sjov start, men jeg sælger desværre ikke dyner. Nu da jeg endelig er blevet pensionist, har jeg sat mig for at dele i stedet for at sælge. Jeg har hele mit liv været i restaurationsbranchen. Både som selvstændig restauratør og som tjener. Jeg har altid holdt af klassisk dansk mad samt god og autentisk behandling. Nu er det mig, der sidder på anden side af bordet, og her på min blog vil jeg dele mine madoplevelser, som både vil tælle restaurantbesøg, café-besøg og forskellige events. I øvrigt, tak til min søn Patrick for at hjælpe mig på vej med bloggen.

Madoplevelser med Anders Skamlebæk – Tag med mig rundt
Og hvorfor skal man så lytte til mig? Det behøver du heller ikke – jeg er bare en ganske normal pensionist, som deler sin ærlige mening om madoplevelser. Som tidligere restauratør ved jeg lidt om, hvad det kræver at give den rigtige stemning, så derfor kan jeg også se det fra restauratørens eller arrangørens side. Så hvis du vil have madglad og usnobbet mening, om hvad der findes af madoplevelser derude, så er der en åben invitation her.

Lidt om det private
Jeg er gift med Pia på 39ende år – ja, tiden går hurtigt i godt selskab – hun er min hustru og tro følgesvend, og hun skal nok også give sin mening, når vi er ude at samle oplevelser ind. Sammen har vi tre drenge, hvor den yngste, Christian, lige er flyttet hjemmefra. Så der er lige pludselig masser tid til nye projekter, der skal sættes i søen. Jeg bruger fortsat meget tid bag komfuret herhjemme, og så har jeg en ny passion for droner. Så ser du en drone omkring Vanløse, så er det sikker min.

Få inspiration til de gode madoplevelser
Mit ønske er at dele mine oplevelser, de bliver på en eller anden måde også mere værd for mig, når de bliver nedfældet. Så betragt min side her som en mad- og oplevelsesdagbog, som du kan bruge til inspiration, når bevæger dig ud i junglen af restauranter, cafeer og festarrangører. Vi smages ved!

Det bedste
Anders Skamlebæk