I dag bliver vi bombarderet fra alle sider med indtryk fra mange forskellige medier, der reklamerer for en ekstravagant livsstil. Folk flasher deres fede liv på instagram og jeg må med skam indrømme at min egen side måske også af og til kan give indtryk af, at jeg som livsnyder vader fra den ene fede restaurant til den anden. Det gør jeg altså ikke, men jo jeg kan godt lide god mad i skønne omgivelser. Indrømmet – ikke alle har råd til det og jeg lever selvfølgelig heller ikke sådan hver dag. Men når jeg så besøger et skønt sted, så elsker jeg at dele mine oplevelser her på siden. Jeg er dog pinlig bevidst om, at nogen måske sætter sig i gæld for at opleve nogle af de samme steder eller købe de samme ting, selvom de slet ikke har råd til det.
Inkassofirma, der hjælper med rådgivning og afdragsordning
Jeg har fundet ud af, at rigtig mange slæber rundt på en eller anden gæld og her tænker jeg ikke på hus- og billån, men forbrugslån til alt muligt andet. Vidste du, at 202.727 personer er registreret i RKI, hvilket svarer til 4,34 procent af den danske befolkning. Det er godt nok mange, selvom det faktisk er det lavest antal siden 2010. Jeg ved, at der er mange flere, der har store lån og går og frygter den dag, hvor de havner i RKI. De tager alt mulige lån her og der for at stoppe gældshuller rundt omkring. Deres lån vokser støt og roligt. Men nu er der håb for dem. Debtia er et inkassofirma, der ikke kun hjælper virksomhederne med at inddrive gæld, men også hjælper de folk, der skylder penge. De stiller personlige rådgivere til rådighed og hjælper med afdragsordninger, så skyldnerne kan komme back on track. Det er da prisværdigt.